Se, hvad man gør

Her kan du læse, hvordan man som indbygger Nr. Nærå, Bederslev, Uggerslev og Nr. Højrup sogne forholder sig i forhold til fødsel, navngivning eller -ændring, dåb, vielse, dødsfald. Klik på et faneblad for information.

Jordemoderen foretager anmeldelsen af fødslen, og man har mulighed for at navngive barnet elektronisk med MitID på www.borger.dk.

Hvis man som forældre ikke er gift, har man mulighed for at få registreret faderskabet ved inden 4 uger at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk.

Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Det kan ske ved dåb eller navngivelse.

Ved dåb henvender man sig til sognepræsten.

Navngivelse kan anmeldes elektronisk ved brug af MitID, på www.borger.dk.

I begyndelsen af sommerferien bliver der sendt besked via Aula til elever i den kommende 7.-klasse på Krogsbølle skole.

Hvis man går i skole andetsteds kan man henvende sig til sognepræst Johannes Nissen. .

Hvis man bor her i et af de 4 sogne, men ønsker at blive konfirmeret andetsteds, skal man henvende sig til den præst, man ønsker at blive konfirmeret af.

Dato for vielse eller velsignelse aftales med sognepræsten.

Ved vielse kontakter parret bopælskommunen via www.borger.dk, hvorefter der udstedes en prøvelsesattest, som man medbringer til samtalen med præsten.

Ved velsignelse medbringes vielsesattesten.

Via www.borger.dk kan man søge om navneændring og hente informationer om gebyrer.
Alle er selvfølgelig meget velkomne til fortsat at kontakte sognepræsten i forbindelse med spørgsmål om navneændring.

Ønsker om bisættelse eller begravelse aftales nærmere med sognepræsten.